Man ved, der er ugler i mosen, når Wifey med rædsel i øjnene udbryder “Skal vi ha’ søstre outfits på i dag?!”, og stiger olmt på mit valg af beklædning.

Her skal det bemærkes, at jeg var iført lyserød, let poset T-shirt med bådudskæring og derfor er lettere forvirret, når jeg kigger på hendes V-hals T-shirt i støvet rosa. Men der må jeg så gribe i egen barm og erkende, at jeg jo så udmærket ved, at bare vi er inden for samme farvepallette, er det slemt nok. Se venligt nedenstående billedbevis for det skrækkelige “søstre outfit”:

Det er nemlig Wifey’s HELT store aversion: Par tøj! De par, der f.eks. kan finde på at rejse i identiske camping-habitter. Jeg synes, det er ret nuttet, hvis det er et par, der er lidt oppe i alderen og har været sammen 117 år, men måske lidt mere mærkværdigt, hvis det er et par i 20’erne eller 30’erne – som f.eks. Britney og Justin i et “par outfit”, der desuden er et denim-helvede “af den anden verden!

Det er dog ikke sådan, at hun reelt har issues med, at andre gør det, men vi bliver i hvert fald aldrig som Nancy and Donald Featherstone, der havde identisk tøj på i over 35 år – han er iøvrigt manden, der fandt på, at man skulle have lyserøde plastik flamingoer som havepynt, så allerede dér kan man fornemme, der er noget alternativ rebel på spil.

Anyway, selvom jeg helt umiddelbart får lyst til at være kæk eller småflabet – det er bare min naturlige reaktion – indser jeg hurtigt, at der ikke er noget at vinde, for så skifter hun bare tøj. Nu var dette “søstre outfit” (også kendt som det frygtede “par tøj”-look) blot til at gå tur med hunden og spise morgenmad, før jeg ville skifte over til en anden blå trøje. Der i øvrigt både var lagt frem, og hvilket jeg allerede havde informeret om. Efter knap 14 års parforhold, så ved man jo et og andet, så tøj skal koordineres… og alligevel kan det hænde, at jeg kommer hjem fra arbejde – iført samme tøj, som jeg havde på om morgenen, da hun altså også så mig – og så har hun selv taget noget lignende på.

Her får jeg dog også lige per automatik skylden, men jeg kan klare det… og afhængigt af hvor glad jeg er for mit tøjvalg, kan jeg såmænd også finde på at skifte det. Ja, jeg er en fantastisk hustru – men jeg er også gift med en, der er mindst lige så fantastisk, så det passer jo meget godt.

Bonus info: Mine forældre har faktisk præsteret at rejse i identiske lynlåstrøjer, hvilket er et syn, Wifey aldrig helt er kommet sig over.