Der er en spøjs tendens i diverse offentlige rum, som jeg ved, mange mennesker bemærker – eller rettere, det er nok især kvinder, der bemærker dette. Der er nemlig en eller anden underlig form for uskrevet regel, som visse (ikke alle, I know) mænd lever efter, når de befinder sig i det offentlige rum: Jeg er mand, jeg skal fylde og dominere mest muligt (oversættelse: jeg er pisseligeglad med, om der er plads til andre, for jeg tænker kun på mig selv og mener, jeg er alfa-han).

Det er faktisk så velkendt et fænomen, at flere blogs og websites specialiserer sig i eksempler på dette – min personlige favorit lige nu er “Men Taking Up Too Much Space On The Train“, som følgende meget lille-bitte udsnit af billeder er taget fra… og denne blog er iøvrigt lavet og drevet af en mand (!), hvilket kun gør det bedre.

Igen, det er IKKE alle mænd, og Guderne skal vide, at kvinder også kan fylde mere end nødvendigt, men dette sker dog ofte via poser og tasker, mens det fra mænds side tager en mere fysisk form og ofte kommer til udtryk via spredte ben. Så mens kvinderne gør sig små og skaber plads, så træder disse mænd ind og tager plads for to.

Bemærk, dette sker dog oftest, hvis de sidder ved siden af en ukendt kvinde. At gnubbe lår med en ukendt mand, er ikke noget, man gør sig i, og derfor er mænd ofte også meget bedre til at knytte skrævet, hvis bare der sidder en mand ved siden af dem.

Men fint nok, hvis det er årsagen til at mænd må skræve, så har vi kvinder i hvert fald 100% dominans over alt fælles luftrum over taljen, for de nødder, vi hunkøn render rundt med på brystet (om det er en A-skål eller en F-skål), kræver mere plads, end dem I har mellem benene.

Endelig er kampen om det ene armlæn (om så det er i fly eller biograf) vundet af os kvinder. Længe leve barmen!