The Red Box… ah yes, vi må nok bare erkende, at for os er det ikke rigtig Dining Week, før vi har været på The Red Box i Store Kongensgade.
Straks man kan skrive sig op i Dining Week køen, så er vi på pletten, og det sekund der åbnes for bookinger, går vi direkte efter The Red Box som første valg. Det er i øvrigt også nødvendigt, da stedet normalt bliver udsolgt som et af de første.
Restauranten i Store Kongensgade er da heller ikke voldsomt stor, men det skal ses i lyset af, at man – i modsætning til andre restauranter, især i Dining Week – ikke presser pladsen, så gæsterne sidder på skødet af hinanden. Det røde tema i The Red Box er desuden en fantastisk del af indretningen, hvor især de røde fjer i loftlamperne er en herlig detalje. Nå ja, og så har alt personale på gulvet naturligvis røde sko på, så det bliver gennemført.
Hvis vi skal være ærlige, så kigger vi naturligvis altid på menuen, inden vi udvælger restauranter til Dining Week, men uanset hvad der stod på The Red Box, ville vi sørge for at booke den, da de altid har leveret over forventning.
The Red Box menuen til Dining Week 2016 var følgende:
Forret: “Fem små Kinesere” som består af følgende mundrette (hvis du har en lidt stor mund) lækkerbidskener, som vi fik anbefalet at nyde i denne rækkefølge:
– Friske ruller m/snowcrab, cashewnødder, avocado og mynte
– Rejetoast m/sesam og sød chilisauce
– Calamari frittes m/tomatkokos salat
– Stegt torsk m/sortbønnesauce og mango
– Rejeovertrukket kammusling m/dressing af honning og lime
Hver eneste mundfuld byder på nye, intense smagsnuancer med en god syrlig citrus eller god dyb varme, og så kommer vi omkring alle teksture, så man reelt allerede derefter har været på en hel gourmet verdensrejse.
Hovedret: Vi fik grillet lammekrone med en citron-hoisinsauce, der havde den intense smag af hoisin, men lettet betydeligt af citrus elementet, så den ikke overdøvede det fantastiske grillet lam. Jeg fik en decideret sommer-følelse af grillsmagen på lammekronen, der naturligvis blev serveret dejlig rosa. Til lammekronen fik vi pommes croquettes, der var små kartoffelskyer i en perfekt sprød indpakning, sammen med bagte rodfrugter og let tilberedte rosenkål.
Dessert: En super intens mørk chokoladekage med bær, så der er en god syre til at skære den dybe fedme af chokoladen. Hertil en ingefær creme brûlée, der havde den helt rigtige tekstur og sødme samt en te-is lavet på Earl Grey te. Dette er i øvrigt normalt Wifey’s svage punkt, da te-is normalt ikke rigtigt rammer plet hos hende – jeg har vist aldrig selv oplevet en dessert, jeg ikke kunne lide. Denne gang var den dog helt i plet med en dyb Earl Grey smag, uden den blev bitter, og så tilpas med sødme. Med andre ord, præcis som Wifey selv ville lave en kop te med mælk og lidt honning eller agave for at søde.
For tredie dag i træk valgte vi desuden vinmenuen, der hos The Red Box kostede 200 kr. og igen var perfekt afstemt. Vil man nøjes med mindre alkohol – som vi f.eks. skal efter de sidste tre dage – kan man også sagtens drikke øl eller alkoholfrie drikkevarer til denne menu.
Vi måtte bare have vinmenuen – især da vi så, at deres dessertvin (heldigvis!) var den samme som sidste år. Det er en dessertvin, der består af muscat med en fjerdedel cognac. Derfor er den ikke stærk som en cognac, men har duften og varmen fra netop denne drik – noget som Wifey er blevet lettere forfalden til, efter det har fungeret perfekt som forkølelsesmedicin flere gange. Nu skal der bare være den mindste tudse i halsen, før proppen i cognac flasken ryger… og ja, som den støttende ægtefælle, lader jeg hende naturligvis ikke drikke alene.
Allerede når du ankommer til The Red Box, starter den ekstraordinære oplevelse med, at der tages imod ved døren. Dette niveau fastholdes hele aftenen, og du når ikke engang at formulere et behov overfor dig selv, før de har leveret lige dét, du nu sad og sukkede efter.
Derfor kan det kun give samme resultat som til Dining Week 2015, så The Red Box får således fuldt hus med 6 hapsere ud af 6 mulige.