S-tog sagaen fortsætter: Der sidder en nydelig dame over for mig i et proppet tog og spiser en banan. Og vi taler altså tre personer på hvert sæde og en fyldt midtergang, men fint nok, hun er tydeligvis sulten, og MEGET glad for banan.
Der sker dog det, at ikke kun indtages denne banan med stor lyd (banan er også en perfekt madvare til at smaske ekstra højt), men jeg ved nu, at jeg i hele mit liv er gået glip af alletiders delikatesse.
Den nydelige dame afsluttede i hvert fald spisning med at dele bananskrællen op, så hun kunne skrabe det bløde, hvide gumse-snask på indersiden af skrællen af med sine tænder. Og derefter smaske, sutte og slubre substansen i sig… Velbekomme!
Og SÅ er der vist heller ikke mere at komme efter i den banan!
